Behandlingsformer
I min klinik arbejder jeg med en nænsom, men dybdegående manuel tilgang, hvor behandlingen tilpasses din krop og dit nervesystem.
Jeg kombinerer forskellige manuelle teknikker og arbejder med både muskler, bindevæv og rolige, rytmiske greb, der understøtter kroppens regulering.
Metoder, jeg anvender i behandlingen
De behandlingsformer, du ser her, er redskaber, jeg anvender i mit arbejde med kroppen.
Nogle bruges enkeltvis, andre kombineres – altid med udgangspunkt i din krop og spændinger.

Fysiurgisk massage
Målrettet behandling af muskler og bindevæv, der løsner spændinger og lindrer smerter.
Anvendes bl.a. ved:
spændinger i nakke og skuldre
smerter i ryg og lænd
belastningsrelaterede gener

Bindevævsmassage og cupping
Arbejder med bindevævet for at øge bevægelighed og løsne dybere spændinger.
Cupping anvendes skånsomt som supplement og understøtter gennemstrømning og afspænding.

Mobilisering & MET
Blide teknikker, der genskaber bevægelse i led og væv.
Anvendes bl.a. ved:
stivhed i nakke og skuldre
låsninger i ryg eller bækken
nedsat bevægelighed

Kranio-sakral terapi
Blid behandling med fokus på at regulere nervesystemet.
Anvendes ved stress, uro, hovedpine og overbelastning.
Nogle oplever behandlingen som healende, fordi kroppen får ro, nærvær og støtte til at give slip i sit eget tempo.

Organmassage
Arbejder med organer og bindevæv for at skabe ro, bevægelse og bedre funktion.
Anvendes ved spændinger i mave, åndedrætsbegrænsning og indre uro.

Øreakupunktur
Stimulerer reflekszoner i øret for at støtte kroppens regulering.
Anvendes ved stress, søvnproblemer, smerter og uro.

Zoneterapi
Arbejder via føddernes reflekszoner for at skabe balance og afspænding i kroppen.

Graviditets- og efterfødselsbehandling
Skånsom behandling tilpasset kroppens forandringer før og efter graviditet.

Japansk Lifting
Japansk Lifting er en rolig ansigtsbehandling med fokus på afspænding, cirkulation, glød og naturligt løft.
Behandlingen arbejder med ansigtets muskler og bindevæv samt let lymfedrænage. Der indgår også blid massage af kæbe, hovedbund, nakke, arme og hænder.
Behandlingen kan være relevant, hvis du ønsker en ansigtsbehandling med fokus på spændinger i ansigt, kæbe og nakke, mere cirkulation i huden og en oplevelse af ro i kroppen.
Du behøver ikke selv vælge metode, men du må gerne – jeg tilpasser behandlingen til din krop.